onsdag den 15. oktober 2014

NGO’erne spiller en rolle

Internationale topmøder som COP 12 om biodiversitet er i høj grad myndighedernes arena. Men interesseorganisationerne har også deres rolle at spille. Der arbejdes på højtryk på at påvirke parternes beslutninger, så de trækker i den bedst mulige retning for naturen. På at levere den nyeste viden om naturens tilstand. På at formidle de gode eksempler, der viser, at man kan genoprette forringet natur eller finde nye veje til bæredygtig brug af naturens ressourcer, hvis man tænker nyt og effektivt benytter de penge, man har til rådighed.

Men bliver der overhovedet lyttet til interesseorganisationerne i et forum fyldt med embedsmænd, som har travlt med at gøre deres holdninger gældende? Svaret er ja.

Under forhandlingerne har interesseorganisationerne mulighed for at bede om ordet og tale naturens sag. Og de får ordet, hvis tiden tillader det. Det er en glimrende anledning til at sætte perspektiv på de igangværende forhandlinger. For en ting er rækkefølgen af ord og kommaer på papir. Noget andet er de faktiske omstændigheder, som COP'ens beslutninger i sidste ende sigter på at gøre noget ved. For eksempel at sikre, at man får sikret beskyttelse af de tilbageværende koralrev, som er i fare for at forsvinde. Eller at man får udpeget områder, der skal beskytte livet i havene.

Interesseorganisationerne søger også direkte indflydelse ved at mødes med de forskellige landes forhandlere. Herigennem forsøger de at afdække landenes standpunkter og se muligheder for kompromisser, som gør, at man kan nå til enighed om initiativer, der gør en forskel for naturen. For eksempel om, hvor mange penge det er rimeligt at bede om og realistisk at få som bidrag til at udarbejde nationale strategier og handlingsplaner for biodiversiteten eller gennemføre nødvendige hensyn til naturen i drift af skove og landbrugsjord.

Mange organisationer deltager ved side-events, hvor de præsenterer ny viden og gode erfaringer fra praktisk naturforvaltning. Her er mange bud på, hvordan man kan involvere folk i at indsamle data om naturen, hvordan man rejser opmærksomhed omkring naturens tilstand og værdi, og om hvordan man får virksomheder til at tage et medansvar for naturen.

Det er til stor inspiration at se, hvordan man arbejder med naturbeskyttelse og naturbegejstring andre steder i verden. Der er meget, vi kan lære af hinanden. Om effektive indsatser, involverende processer og partnerskaber på tværs af myndigheder, lokalbefolkninger, forskere, virksomheder og interesseorganisationer. Og det bekræfter en i, at vi alle har en fælles sag.

2 kommentarer:

  1. Det afgørende bliver jo at instrumentalisere det,der fremkommer på COP12, og få knyttet tråde til natur- og miljøarbejdet i Danmark og Europa. - Det er svært for mig at gennemskue, om konferencens resultater har nogen for for praktisk forpligtende karakter, ikke kun moralsk forpligtende, har den det?

    SvarSlet
  2. Bæredygtighed er et af tidens buzzwords. En term der dog fortsat afventer at blive udmøntet i konkret politik som Politikens ledertitel på avisens netside forleden fremførte.

    Medier skriver, politikere handler, fordi deres ord som dommerens har virkning eller burde have det, kunne man tilføje.

    Tvivlen opstår vel, når vores egen minister i disse fora ikke allerede har handlet nationalt og i nordisk regi i sagen om havmiljøet i Øresund, hvor råstofudvindingen fortsætter alt imedens Naturstyrelsen skal undersøge den tvivlsomme bæredygtighed.9

    Hvorfor er udvindingen ikke simpelthen indstillet indtil styrelsen har talt? Og hvorfor lytter regeringen ikke til råd från hinsidan?

    Mvh
    Evald Mehlsen
    Odense

    SvarSlet