Fest for naturen – i byen!

Jeg har lige været til pris-overrækkelse af den nyindstiftede The Urban Biodiversity Award, URBIA-prisen. Den hædrer og understøtter initiativer – og ikke mindst de mennesker, der gør noget ekstraordinært og innovativt for at give plads til den vilde natur i byerne.

URBIA-prisen uddeles af World Watch Institute Europe og er bynaturens pendant til Reumert-prisen og Bodil-prisen. Bare med mere natur og mindre kultur forstås!

Det blev fejret med knapt så meget opmærksomhed fra medierne, som når kultur-priserne uddeles. Til gengæld fik publikum inspirerende taler, skør underholdning og anledning til at tale med de spændende og engagerede mennesker, der står bag en lille, men støt voksende bynaturbevægelse, der spirer frem mange steder i landet i de her år.

Nogen vil måske synes det er lidt fjollet sådan at fejre den vilde natur i byen – netop det landskab, hvor vi har ændret allermest på naturen. Især når der er så stort et behov for at få skabt mere plads til naturen i det åbne land uden for byerne.

Naturen bor i byen
Men hemmeligheden er, at selv i de største byer og i de ældste parcelhushaver har den vilde natur slået rod. Da Naturhistorisk Museum i Aarhus i 2012 opfordrede de danske have-ejere til at melde ind, hvor mange forskellige arter af vilde planter, dyr og svampe de kunne finde på egen matrikel. Ja så viste det sig, at en haveejer fra Silkeborg-egnen lagde grund til ikke mindre end 233 forskellige vilde arter. Det er alligevel noget. Og det viser, at der er mas-ser af plads til den vilde natur i parcelhushaven. Især hvis den er giftfri.

Vilde dyr som ræv og skovspurv har for længst indtaget byrummet. Gamle løvtræer i parker, haver og langs veje kan sagtens gemme på flagermus eller endda en spætte.

I rodebunken med store sten og byggemateriale i et hjørne af grunden kan du være heldig at finde et firben. Og verdens hurtigste fugl, vandrefalken, har fået egen penthouse-lejlighed på toppen af SAS-Radission-hotellet i København og på de gamle siloer i Frederikshavn.

På byernes gamle voldanlæg og gamle græsningsfælleder – som i dag er byboernes parker – findes vilde planter som hulkravet kodriver og liden klokke, reminiscenser fra dengang køerne gik på græs, der hvor vi i dag har by.

Nærhed til naturen
I dag bor cirka 60 procent af danskerne i byerne. Det betyder, at det er herfra vi skal bygge relationer til naturen. Når vi ikke dagligt kommer i skoven eller til stranden, så er det i haven eller i parken, vi får naturen ind under huden.

I Aarhus har Naturhistorisk Museum igen fat i noget af det rigtige med deres projekt Rethink Urban Habitats, der handler om at gentænke byen som levested. Ikke bare for mennesker, men i særdeleshed for den vilde natur.

De kan helt sikkert hente hjælp hos de tre vindere af URBIA-prisen: Byhaven2200 på Nørrebro i København sætter helt nye standarder for borgerinvolvering. Iværksætterne fra Habitats sætter private haver, kommunernes grønne områder og udearealer hos virksomheder fri over hele landet i projekt 'Vild Med Vilje'. Og firmaet Urban Green har formået at opformere frøplanter fra naturen uden for byerne, så vi nu kan se flagrende sommerfugle og bier på nyanlagte overdrev på tage og udenomsarealer. Det er noget der rykker!

Og så er det da værd at fejre, når naboen bevarer et gammelt træ i haven, eller kollegaen anlægger et regnvandsbed. Jeg kan kun opfordre til at gå på naturvandring i din by og hoppe med på den vilde bevægelse, der skaber mere natur i byerne. God sommer!