fredag den 27. marts 2015

Tænk hvis du ikke længere kunne nyde fuglenes pippen…

Forleden dag ringede telefonen på kontoret. Stemmen i den anden ende spurgte, om jeg ville tage til provinsen og holde et inspirationsoplæg om biodiversitet.

”Kan du ikke forklare, hvad det er? Og sige noget inspirerende om, hvorfor det er vigtigt at bevare biodiversiteten? Hvad er det der truer den? Hvad kan vi selv gøre?”

Det ville jeg naturligvis gerne. Især fordi målgruppen tiltalte mig: Helt almindelige mennesker uden særlig forstand på biodiversitet, men alligevel med et vist erfaringsgrundlag fra haven, marken og skoven. Forsamlingen var suppleret med nogle byrådspolitikere, som snart skulle forholde sig til en ny naturpolitik. Altså de helt rigtige mennesker at nå ud til, hvis man – som jeg – gerne vil have, at flere skal gøre en aktiv indsats for at give plads til naturen.

En forudsætning for at ville ændre sin adfærd, er jo, at man i både hjertet og i forstanden forstår, hvorfor det er nødvendigt. For nogle år siden sagde en klog herre til mig: ”Vi mennesker beskytter det, vi elsker. Vi holder af det, vi kender. Men vi kender kun det, vi har mødt.” Det er gennem oplevelsen og gennem erfaringen, vi får et forhold til og en forståelse af, hvordan naturen hænger sammen.

Derfor er denne blog dedikeret til at forklare, hvad biodiversitet er.

Biodiversitet – der også kaldes for biologisk mangfoldighed – er en del af naturen. Biodiversitet handler alene om den levende del af naturen, mens natur også omfatter mineraler og elementer som vind og vand.

Alle arter, der findes 
Hvis du forestiller dig alt levende, der er opstået siden de første simple aminosyrer rørte på sig i ursuppen, så har du allerede et godt billede af, hvad biodiversitet er.

Alle de arter, som findes, fra mikroorganismer i jorden til blåhvaler i havet udgør tilsammen den biologiske mangfoldighed. Men biodiversitet er mere end blot variationen af arter, der udvikler sig, lever og uddør på kloden. Biodiversitet dækker også over de små og store forskelle i sammensætningen af gener.

For eksempel den genetiske forskel, der er mellem svampene rørhat og blækhat. Eller to forskellige individer af samme art, som har fået forskellige egenskaber via generne. For eksempel kan en simpel – og genetisk bestemt – farvevariation i pelsen afgøre, hvor godt et dyr kan gemme sig i skoven.

Den sidste brik i det puslespil, der samlet set er et udtryk for den biologiske mangfoldighed, er økosystemerne. Med andre ord, de systemer, der er opstået ved, at arter gennem generationer har tilpasset sig hinandens krav til fødevalg og levested og det omgivende miljø.

Et træ kan være et økosystem i sig selv. Det henter næring op fra jorden, gror, blomstrer og sætter frø til nyt liv samtidig med, at andre arter lever i og af træet. Det kan fx være spætten, der laver huller i gamle træer på jagt efter insekter. Huller som andre dyr bruger til reder for deres unger. Og det kan være de mange forskellige svampe, der skal til for at nedbryde et stort træ i skoven, så det atter formuldes og bliver til jord.

Men en hel skov er også et økosystem, hvor flere forskellige arter af træer giver plads til en meget større variation af liv. Blandt andet fordi en række arter er knyttet til hinanden. Som birke-rørhatten, du altid finder tæt på et birketræ og ege-rørhatten, der vokser tæt ved egetræer.

Og så skal man ikke glemme det åbenlyst smarte, der er ved, at planter optager kuldioxid og frigiver ilt, som vi har brug for. Vi kan faktisk ikke leve uden.

Men det er ikke alle arter, der har en nyttig funktion for os mennesker. Det kan derfor være svært at forstå, hvorfor vi skal bruge tid og penge på at sikre levesteder til netop dem? Det ser jeg to svar på.

Det ene er, at det kan være svært selv for forskerne med sikkerhed at pege på, hvilke arter, der ikke kan vise sig nyttige for os ud i fremtiden. Man kan derfor blive nødt til at gøre en indsats for noget, der synes unyttigt nu, simpelthen fordi det kan vise sig at være en essentiel brik i det store puslespil – fx nøglen til at kurere fremtidens sygdomme.

Det andet svar er: Glæd dig ved det liv, der ikke ligner dit eget! Tillad dig at blive forundret over billernes sære liv og begejstret ved ørnens flugt højt oppe på himlen. Tænk hvis du ikke længere kunne nyde fuglenes pippen og biernes summen på en forårsdag.

4 kommentarer:

  1. Dine 2 afsluttende bemærkninger "det ene" og "det andet" er langt ude og yderst teoretiske - hvorfor overdramatisere for at prøve at skræmme alm danskere til at forstå dit budskab om biodiversitet !
    I kongeriget og globalt får vi aldrig den mangfoldighed tilbage som der var for 100 år siden. Kongeriget er ændret radikalt mht landskab, klima, erhverv, befolkningstæthed m .m. Derfor er det helt urealistisk at tænke sig en biodiversitet fært tilbage til for fx 100 år siden. Selvfølgelig skal vi have et mål, men sæt det dog realistisk - ud fra de muligheder verden giver idag. Det giver måske ikke så mange medlemmer, men med ærlighed /oprigtighed når de fleste længst..

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen Lundsgaard, du løber en åben dør ind. Selvfølgelig får vi ikke den samme biodiversitet som for et par 100 år siden betraget som samme artssammensætning. Men vi kan få en lige så høj eller større biodiversitet, men med delvis andre arter. Eksempelvis har vi fået de store byer, som mange organismer opfatter som et klippelandskab med de fordele og ulemper, det medfører.
      Begrundelserne for at bevare biodiversiteten er både etiske og økonomiske; men de økonomiske sider tillægger jeg ikke den største vægt. - Den afgørende grund til at sikre biodiversiteten, naturværdierne, er at den i sig selv udgør en væsentlig og på det lidt længere sigt afgørende miljøfaktor forstået som betingelse for, at vi kan opretholde vores eget livsgrundlag og leve et godt og konstruktivt liv.

      Slet
  2. Poul Evald - Forstår du selv noget af det sidste afsnit - det er for søgt og kringlet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, jeg forstår det udmærket, hvad er det, som du ikke forstår? - Jeg kan godt levere konkrete eksempler, men så bliver det langt.

      Slet